![]() | ||
| Havdrup Skole | Havdrup skole og SFO | |
Forårskoncert 2012 | ||||
Sang og musikoplevelser på Havdrup skole | ||||
| Mandag d. 23. og tirsdag d. 24. april var der traditionen tro forårskoncert på skolen. Alle klasser fra 0. til 4. optrådte med musiknumre, som børnene har øvet gennem skoleåret. Det blev 4 festlige koncerter, hvor salen hver gang var fyldt fuldstændig op med forældre og bedsteforældre. Skolens dygtige kor var med til at give en ekstra musikalsk oplevelse. Læs mere ![]() Sidst ændret af KF den 24-04-12 | ||||
Børns Vilkår | ||||
tilbyder familiesorggrupper til familier med børn, der har mistet forældre eller søskende. | ||||
| Børns Vilkår tilbyder familiesorggrupper til familier med børn, der har mistet forældre eller søskende. Læs mere ![]() Sidst ændret af DJ den 20-04-12 |
| |||
Alt om kroppen | ||||
0. klasse har i uge 13 arbejdet med kroppen på mange måder. | ||||
| 0. klasse fortæller: I børnehaveklasserne på Havdrup skole har vi i uge 12 og 13 arbejdet med emnet KROPPEN. Læs mere ![]() Sidst ændret af KF den 30-03-12 |
| |||
Cirkusforestilling på Havdrup skole | ||||
3.a inviterede 0. og 1. klasse til forestillng. | ||||
| Der var dresserede heste, stærke mænd, klovne, artister, tryllekunstner og meget mere, da 3.a viste deres cirkusforestilling. Og publikum var begejstret. En dejlig afslutning før påske. Læs mere ![]() Sidst ændret af KF den 30-03-12 | ||||
Havdrup skole har i uge 7 stået i trivslens tegn. | ||||
| I indskolingen har der været lavet trivselstræer, leget samarbejdslege, snakket om venskaber og hvad der gør det rart at gå i skole og en 3.klasse har lavet cirkusforestilling. Mellemtrinnet har haft besøg af Anamet Margven prof. danser, der lavede eksempler på social dans, hvor man sammen danser og bruger kroppen til at udtrykke sig. Alle deltog, men var lidt generte i starten. Det fortog sig dog hurtigt og endte med, at eleverne opførte små dansescener for hinanden. Alle udtrykte stor begejstring og ville gerne have danset mere. Læs mere ![]() Sidst ændret af KF den 17-02-12 | ||||
Trivselsugen på Havdrup skole i uge 7. | ||||
Uge 7 er omlagt uge på Havdrup skole med fokus på trivsel. I alle klasser arbejdes der med forskellige former for trivsel. | ||||
| I 6.klasserne var der ”kul på”. De skulle tegne sig selv med kul og det skulle gøres med lukkede øjne. De mente, at det var meget svært. Resultaterne ses på billedet. Læs mere ![]() Sidst ændret af KF den 14-02-12 | ||||
Mesterskab i skoleskak. | ||||
| Havdrup Skole havde den 4. februar to hold af sted til Køge Bugt-mesterskabet i skoleskak på Højelse Skole. Efter næstsidste runde lå vi på en 2. plads, og det gav et håb om, at vi sensationelt kunne vinde den store pokal. De andre skoler var mere rutinerede end os, der kun har spillet skoleskak en måned. Det lykkedes dog ikke at vinde, men vores spillere gjorde det rigtigt godt og var kun et (springer)mulehår fra 1.pladsen. Læs mere ![]() Sidst ændret af KF den 06-02-12 |
| |||
Det gælder eleverne | |||
Lærerstuderende i praktik på Havdrup skole. | |||
| I januar måned har 7 lærerstuderende på 3 hold været i praktik på Havdrup skole. Det har været til gensidig glæde. Læs artiklen fra Dagbladet Læs mere ![]() Sidst ændret af KF den 01-02-12 | |||
Tuba og humor | ||||
| Tonni Hellebek fra Sjællands symfoniorkester havde sin tuba med, da han besøgte 3. og 5. klasse tirsdag formiddag. Besøget er en del af "Musik på tværs", - et samarbejde mellem Havdrup skole og Sjællands symfoniorkester. Til marts skal klasserne på tur til Det gamle radiohus i København og høre orkesteret spille koncert. Tonni kunne på en meget underholdende og spændende måde fortælle eleverne om sit instrument og om at spille i orkester. Han gav smagsprøver på hvad en tuba kan og eksempler på musik fra orkesterlitteraturen. Eleverne var meget spørgelystne og interesserede, og havde en lærerig time. Læs mere ![]() Sidst ændret af KF den 31-01-12 | ||||
100 dages fest og aktiviteter | ||||
Så rundede børnehaveklasserne dag nr. 100, det skete d. 25. januar. | ||||
| Halvdelen af skoleåret er nu gået og det fejrede vi. Der var tilrettelagt fælles aktiviteter for alle børnene skoledagen igennem, alle med tallet 100 som omdrejningspunkt. Udenfor, i det dejlige frostvejr, skulle der holdes på varmen, så der blev løbet 100 meter løb, sjippet 10-20-30 og tallene fra 1-100 blev skrevet med kridt. Indendørs blev der skrevet 100 ord og tegnet til, kastet risposer til hinanden 100 gange, trukket 100 perler på snor og stablet tårne af 100 klodser. En af de mest velbesøgte aktiviteter var at optælle og spise 100 popcorn. Vores forældre havde været en tur i køkkenet og fremtryllet mindst 100 stykker lækker kage som børnene også fik sat til livs. Læs mere ![]() Sidst ændret af KF den 27-01-12 |
| |||
Rene og uglen Skolfi på besøg. | ||||
Torsdag d. 26. januar fik børnehaveklasserne besøg af Rene og hans afrikanske hornugle Skolfi. | ||||
| Besøget var planlagt som afslutning på et emne om vinterens fugle som gruppe 2 havde haft. Rene fortalte levende om hans ugle og hvordan dens levevis er. Navnet havde den fået da man ikke kan se forskel på uglers køn når de er små og derfor valgte Rene at kalde den "ugle". Da den jo er en afrikansk ugle skulle det have været på afrikansk, men så var navnet blevet alt for langt og besværligt. Derfor valgte han det samiske ord for ugle, skolfi, istedet. Vi fik også set hvad en ugle spiser, for i sin taske havde Rene både små mus og en lille kylling. At ugler er kloge dyr kunne Rene også afvise, "de er ikke klogere end høns" sagde han. Men spændende var det at have ham på besøg. Børnene havde storspørgelyst og udover den store jubel hver gang uglen klattede og facinationen af hvordan den kunne dreje sit hoved næsten hele vejen rundt, så fik de også lært en masse. Læs mere ![]() Sidst ændret af KF den 27-01-12 |
| |||
Børnene bygger på Havdrup SFO | ||||
| Havdrup SFO vil i hele januar måned bygge, lime, klippe og forme fine pap huse. Det er mini pap huse som bygges til den helt store guldmedalje. Det hele foregår på vores grov værksted, hvor Gitte og Bendte er med som voksne i dette meget sjove og spændende projekt i januar måned. Læs mere ![]() Sidst ændret af DJ den 13-01-12 | ||||
Info-møde for forældre til 0. kl. børn 2012- 13 | |||
Sæt x i kalenderen d. 5. marts, hvis dit barn skal starte i 0. klasse efter sommerferien. | |||
| D. 5. marts 2012 kl. 18 - 19.30 er der informationsmøde på skolen. Når tiden nærmer sig, vil forældrene modtage en invitation med posten. Læs mere ![]() Sidst ændret af KF den 04-01-12 | |||
Kom og spil SKAK på Havdrup Skole | ||||
Nu hver tirsdag fra den 5/1 i spor M kl. 14.30 - 15.30 | ||||
| Kan du spille skak, og vil du gerne have nogen at spille med? Læs mere ![]() Sidst ændret af KF den 20-01-12 |
| |||
Lucia | ||||
Skolens kor sang julen ind da de i tirsdags gik Luciaoptog gennem sporene | ||||
| Elever og lærere kunne nyde stemningen og de dejlige julesange, da koret gik Lucia gennem alle spor tirsdag morgen. Mange forældre var også mødt op for at opleve Luciasangen. Det er en tradition på Havdrup skole til glæde for børn og voksne. Læs mere ![]() Sidst ændret af KF den 15-12-11 | ||||
Julehyggen indtog Havdrup skole | ||||
”Min bedstefar har lavet den længste guirlande… Er den ikke bare lang?” ”Er der nogen, der har lyst til en klejne, de er lige bagt her til morgen?” ”Mon jeg kan huske, hvordan man laver en julestjerne?”. ”Det har været et fantastisk julearrangement I har lavet. Vi glæder os allerede til at komme igen til næste år”… | ||||
| Dette og mange flere positive kommentar kunne man høre i spor IA på Havdrup skole, da eleverne på 0. og 1. årgang torsdag d. 1. december, havde inviteret alle deres bedsteforældre til jule klippe/klister-dag på skolen. Der var mødt ca. 140 bedsteforældre op til arrangementet, og det var ikke kun bedsteforældre i nærområdet, der mødte frem. Der var bedsteforældre, som kom kørende helt fra Nordsjælland og Vordingborg. De børn, som ikke havde mulighed for at ”medbringe” en bedstefar eller mor, havde i stedet taget en moster, faster, onkel, nabo, oldemor eller en anden voksen med. Arrangementet fik de kreative sider frem i såvel børn som voksne. Der blev i de forskellige klasser klippet og klistret julehjerter, kræmmerhuse, julestjerner samt spillet små julespil, spist julebag og hørt julemusik. Stemningen og hyggen var på sit højeste de 2 timer bedsteforældrene var på skolen. Læs mere ![]() Sidst ændret af KF den 07-12-11 |
| |||
Indskrivning til børnehaveklasse er startet | ||||
Til forældre, der har børn, som skal starte i børnehaveklasse august 2012 | ||||
| Der er indskrivning i perioden onsdag 23. november til søndag den 11.december 2011. Indskrivningen foregår elektronisk via kommunens hjemmeside. Læs mere ![]() Sidst ændret af DJ den 23-11-11 |
| |||
Matematikkens Dag 17. november 2011 | ||||
| Spor O afholdt Matematikkens Dag 2011 med et stjerneløb. Hver post indeholdte en matematikopgave, der skulle løses, enten på stedet eller i EDB-lokalerne. Selvom det var meget koldt, var det alligevel sjovt. På billedet er nogle fra 8.c ved at måle flagstangen. Læs mere ![]() Sidst ændret af DJ den 21-11-11 |
| |||
Velkommen til Susanne Larsen | ||||
I dag er flaget hejst på Havdrup skole. | ||||
| I dag onsdag er skoleleder Susanne Larsens første arbejdsdag på Havdrup skole. Hun kommer fra en stilling som skoleleder på Jersie skole, og har mange års erfaring som skoleleder. Susanne skal i dag hilse på medarbejdere og elever, - og så er vores nye skoleleder i gang med arbejdet. Velkommen til Susanne. Læs mere ![]() Sidst ændret af KF den 02-11-11 |
| |||
6y som dommere i fortællekonkurrence | ||||
| 6.Y har fået et diplom, efter at have været dommere i en konkurrence . Konkurrencen hed ”Gi` en historie”, og gik ud på, at elever fra 5. klasser på flere forskellige skoler skulle konkurrere om at fortælle den bedste historie. Historien måtte ikke skrives ned, men fortælles efter hukommelsen. I alt 12 grupper deltog og mange gode historier blev fortalt, men vinderen blev en elev fra Jyllinge skole. Læs mere ![]() Sidst ændret af KF den 02-11-11 | ||||
Miniarena | ||||
Havdrup SFO kunne fredag d. 14 okt. indvie vores store flotte nye miniarena med kunstgræs, som er bygget af firmaet Indu fra Frederikshavn. | ||||
| Vi har længe ønsket os en miniarena ude i vores gård, og lige pludselig var der mulighed takket være Solrøds kommunes idrætsanlægsfond, der bevilligede 122.000 kr. til projektet. Læs mere ![]() Sidst ændret af DJ den 25-10-11 |
| |||
Motionsdag på Havdrup skole | ||||
| Der var sol og frisk luft til alle de friske børn, der løb motionsløb fredag formiddag. Læs mere ![]() Sidst ændret af KF den 14-10-11 | ||||
Ny "skolegård" klar, men ikke helt endnu... | |||
Indvielsen er derfor udsat til efter efterårsferien. Mere information følger snarest | |||
| Men vi kan glæde os over, at vi stadig indvier mini-arenaen i eftermiddag. Læs mere ![]() Sidst ændret af DJ den 14-10-11 | |||
Endnu en indvielse | |||
Havdrup SFO og skole inviterer forældre, bedsteforældre og børn samt sponsorer til åbningsfest af vores nye miniarena | |||
| Åbningen vil ske fredag den 14.oktober i tidsrummet kl. 14.00-16.00 i skolegården. Læs mere ![]() Sidst ændret af DJ den 12-10-11 | |||
Ny "skolegård" klar til indvielse | ||||
| På fredag, lige inden efterårsferien, bliver vores nye "skolegård" ved Spor M indviet. Vikingevoldene er klar, dog skal græsset lige have lov til at vokse fast, boldbanerne er klare til brug, siddemøblerne på plads og ikke mindst Parcourbanen er stillet op. Klokken 10.45 bliver området indviet ved en lille ceremoni, hvor elever og lærere fra M og O samt pressen er inviteret. En "parcourgruppe" kommer og giver en lille opvisning i, hvordan banen kan bruges. Vi glæder os. Læs mere ![]() Sidst ændret af KF den 11-10-11 | ||||
Motionsdag | ||||
Havdrup Skole holder motionsdag på fredag. | ||||
| Alle elever møder kl. 8.00 til 11.30 og bør klæde sig efter vejret og aktiviteterne. Læs mere ![]() Sidst ændret af DJ den 10-10-11 |
| |||
Læsning, - en god vane | ||||
| Nu er læsebåndsperioden slut, og ringetiderne bliver igen normale fra uge 41. Mange sider er blevet læst og der har været ro, fordybelse og læseglæde på Havdrup skole kl. 8.00 til 8.20 de sidste 3 uger. Nogle klasser har ført læseregnskab og eleverne har konkurreret med sig selv om at få læst en hel masse, både i skolen og derhjemme. I 4.b har de lavet "læsebarometer" som stearinlys i vinduet. "Lysene" er dog ikke brændt ned, men vokset fra uge til uge, efterhånden som flere sider blev læst. Vi opfordrer til at den gode læsevane fortsætter, - også derhjemme. Læs mere ![]() Sidst ændret af KF den 07-10-11 | ||||
Flot fernisering | ||||
4a og 4b udstillede deres værker og inviterede til fernisering | ||||
| 4a og 4b har i design arbejdet med den rumlige form og har lavet flotte og farvestrålende fantasidyr i papmache. Værkerne blev udstillet i gymnastiksalen og 4a og b havde inviteret 3. klasserne og 4c til fernisering fredag eftermiddag. Der blev budt på saft og grønt og en elev bød velkommen. Derefter var der taler, hvor eleverne forklarede om arbejdsprocessen og det færdige resultat. Læs mere ![]() Sidst ændret af KF den 14-10-11 | ||||
Lærerens dag | ||||
Den 5. oktober er FN’s internationale lærerdag | ||||
| 5. oktober er den internationale ’Lærerens Dag’. I mange lande verden over hylder man lærere for det store arbejde, de gør hver eneste dag. Også i Danmark er lærerens betydning for den enkelte elev uvurderlig, og læreres arbejde har en stor samfundsmæssig værdi. På Havdrup skole værdsætter vi lærernes store indsats, og hejser flaget for at markere dette onsdag d. 5. oktober. Læs mere ![]() Sidst ændret af KF den 03-10-11 |
| |||
Trolde | ||||
| 2.X og 2.Y har arbejdet med trolde. Tirsdag den 13/9-11 var vi alle trolde. Der blev bygget troldehøje og der blev spist troldekager og drukket troldedrik. Læs mere ![]() Sidst ændret af DJ den 03-10-11 | ||||
Læsebånd | ||||
Der læses på livet løs hver morgen | ||||
| Vi er godt i gang med læsebåndet på Havdrup skole. Det betyder, at der læses i 20 minutter hver morgen, uanset klassetrin og fag. Der er musestille, når man bevæger sig rundt på skolen om morgenen, og meldingen fra lærere og elever er, at de nyder den rolige start på dagen, hvor man fordyber sig i en god bog. Formålet med læsebånd er at styrke elevernes personlige læsning og give dem læseglæde. Læs mere ![]() Sidst ændret af KF den 28-09-11 |
| |||
Havdrup skole får ny skoleleder | |||
| Til alle skolens elever, forældre og lærere. Den nye skolestruktur, som byrådet besluttede d. 19. september, medfører at Jersie skoledistrikt og Jersie skole nedlægges. Skoleleder på Jersie skole Susanne Larsen bliver ny skoleleder på Havdrup skole og tiltræder stillingen d. 1. november. Havdrup skole byder Susanne Larsen velkommen. Læs mere ![]() Sidst ændret af KF den 26-09-11 | |||
Nyt lege og aktivområde | ||||
Den gamle bygning M er væk og et nyt lege og aktivområde kommer frem. | ||||
| Midt i skolens område er en spændende plads ved at tage form. Det bliver et rekreativt område for skolens elever, hvor der bliver plads til at udfolde sig på mange måder. I denne uge er et muldlag lagt på og to store siddemøbler i friske farver er allerede på plads. En stor ringformet jordvold er skudt frem, som en vikingeborg. Her skal græs lige have lov at gro frem inden den tages i brug. Men om ca. 3 uger står en parcourbane og en pannaboldbane klar, og klatre/ legestativet kan også bruges igen. Læs mere ![]() Sidst ændret af KF den 21-09-11 | ||||
Elevernes farvel til Bent Elhegn | ||||
Onsdag d. 31. august var skoleleder Bent Elhegns sidste skoledag | ||||
| Alle skolens elever var mødt op for at sige farvel til Bent. Der blev sunget farvelsang og råbekor: farvel og tak for nu, Bent, farvel og ha´ det godt, Bent. Elever fra 1. klasserne sang og spillede på trommer og elever havde gaver med til Bent. Fra alle skolens elever fik Bent en kalender med billeder af klasserne, så de ikke bliver glemt det næste års tid. 4.c havde lavet digte og 2 elever fra klassen havde lavet et flot farvelrap til Bent: Læs mere ![]() Sidst ændret af KF den 04-09-11 |
| |||
Skolernes rangliste | |||
Havdrup skole er nr. 2 i Solrød kommune | |||
| Hvis I følger nedenstående link kan I se Undervisningsministeriets rangliste over skoler i Danmark. Man skal altid være klar over at karakterer giver et øjebliksbillede, men det er alligevel fint, at Havdrup Skole er den næstbedste skole i Solrød Kommune. Vi befinder os på side 22 ud af 41! Læs mere ![]() Sidst ændret af KF den 23-08-11 | |||
Første skoledag | ||||
Velkommen i skole 0. klasse | ||||
| 58 forventningsfulde børn startede i skole mandag d. 22. august. Flaget var hejst og der var pyntet op i klasserne, da lærerne tog imod børn og forældre. Vi glæder os over vores nye elever. Læs mere ![]() Sidst ændret af KF den 22-08-11 |
| |||
Farvel til en bygning | ||||
Den gamle bygning M er forsvundet i sommerferien | ||||
| Der er en tom plads mellem ny M og sløjd. Kun betonrester fortæller om den bygning, hvor 4. - 6. klasse boede i mange år. Til gengæld glæder vi os over den nye bygning, som både er smuk og funktionel. Læs mere ![]() Sidst ændret af KF den 11-08-11 | ||||
Velkommen i skole | |||
Vi glæder os til at se alle elever på skolen igen til skoleåret 2011-2012. | |||
| 1. til 9. klasse møder mandag d. 15. august kl. 9.00 - 11.30 og 0. klasse møder mandag d. 22. august kl. 10. Læs mere ![]() Sidst ændret af KF den 09-08-11 | |||
Festlig modtagelse af 3. klasserne i spor M | ||||
4. og 5. klasse sørger for at de nye føler sig trygge og velkomne i spor M | ||||
| Nu er det flyttetid og de klasseværelser, som klasserne skal bo i til næste skoleår skal findes. 3. klasserne flytter til det nye spor M, når de nu bliver 4. klasse. I den forbindelse sørger 4. og 5. klasse for at de nye føler sig velkomne. Hver elev i 4. klasse og nogle i 5. klasse har en elev fra 3. klasse, som de tager sig af, dvs de er mentorer. Ordningen fortsætter i næste skoleår, så de nye altid har en større elev at henhende sig til. Onsdag blev 3. klasserne hentet af deres mentorer og alle elever gik i optog til spor M, - med skolens nye fane forrest. Læs mere ![]() Sidst ændret af KF den 22-06-11 | ||||
Nyhedsbrev om skolestruktur | |||
Fra Direktionen i Solrød kommune | |||
| Byrådet besluttede den 30. maj 2011 at sende et forslag til ny skolestruktur i høring. Læs mere ![]() Sidst ændret af DJ den 20-06-11 | |||
Indvielse af det nye spor M | ||||
Mandag d. 23. maj blev den nye mellemtrinsbygning indviet. | ||||
| Det foregik meget festligt med fanebæring, da elever, lærere og gæster gik fra det gamle til det nye spor M. 2 elever fra 4. klasse klippede silkesnoren og der blev holdt flere taler, bl.a af borgmester Niels Hørup. Derefter var der lagkage til hele skolen. Læs mere ![]() Sidst ændret af KF den 27-05-11 | ||||
eVejledning | ||||
Et tilbud fra Undervisningsministeriet til de store klasser | ||||
| eVejledning vejleder om alle former for uddannelse via mail, chat, telefon og sms. eVejledning kan kontaktes dag, aften og weekend, og vejledningen foregår anonymt. eVejledning er et tilbud fra Undervisningsministeriet. Læs mere ![]() Sidst ændret af DJ den 20-01-11 |
| |||
Indskrivning til børnehaveklasse starter snart... | ||||
Til forældre, der har børn, som skal starte i børnehaveklasse august 2012 | ||||
| I uge 44 vil vi sende et brev hjem til de børn, der har alderen til at starte i børnehaveklasse i kommende skoleår. Læs mere ![]() Sidst ændret af DJ den 23-11-11 |
| |||
| SKOLEPORTEN © Skolesoft og UNI•C 2001-12 |
|
|
|